Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015Roadtrip i Norge og Sverige 2015

Roadtrip i Norge og Sverige 2015


Deltagere i Roadtrip til Sverige og Norge 2015:
Morten Toft Holm
Andreas Krupp
Simon Streif
Kalie Bernardo

 

Historien om dengang jeg tog på Roadtrip til Norge og Sverige! 5700km på vejen, 120km (plus 5700m i højdeforskel) hiked.

Efter min tid i New Zealand, er jeg blevet svært glad for at vandre rundt i naturen og udfordre mig selv. Og man tænker så, hvorfor har jeg aldrig besøgt de andre vikinge lande? De har så meget at tilbyde, og alligevel vælger man at rejse ned på den anden side af jorden, for at finde ud af man er glad for at hike.

Det der skete var, jeg snakkede med et par af mine makkere fra New Zealand, Simon og Andreas. De havde overvejet at smutte 3 ugers tid til Norge og Sverige, for at vandre rundt i bjergene. De sagde de ville komme og hente mig, og så kan jeg jo ikke takke nej.

Jeg har aldrig rigtig været den store campist, men hey det kan jeg vel lære?

Jeg kørte til Esbjerg og gik ind til Outdoor Experten og fik købt en sovepose, et liggeunderlag, gasblus, pandelampe og et drikkedunk der kan holde vandet koldt. Så var jeg klar.

I weekenden kom Simon og Andreas så. De havde taget hele den lange vej nede fra Sydtyskland, så jeg havde aftensmad parat og et par kolde øl. Vi drak og spiste og fik snakket om gamle dage, og så var aftenen forbi. Vi sov i Toftlund, da de sjovt nok ikke havde lyst til at køre mere den dag.

Dagen efter kørte jeg så, bilen var en VW Passat, faktisk en tidligere politibil. I Tyskland leaser politiet åbenbart biler i 2 år, og så får de nye. Derudover var den med automat gear. Efter at have kørt rundt i New Zealand med automat gear er jeg blevet ret glad for det, det gør virkelig alt kørsel meget nemmere.

Vi kørte i dag til København, var vi skulle bo hos verdens dejligste Sara. Vi ankom hen på eftermiddagen efter at have været i kø en halv times tid. Smed vores ting, og stormede ned til den lille havfrue, hvad ellers?

Well, indrømmet så er vi alle meget fascineret af naturen, end ligegyldige statuer. Så vi efter et smut til Amalienborg og cafebesøg, tog vi i Kongens Have og fik snakket et par timer, inden vi tog hjem og slappede af om aftenen.

Så var dagen kommet til Svenskerlandet. Vi stod op tidligt og kørte ved 8-tiden. Efter lidt indkøb, gik turen ellers mod Gøteborg, hvor vi var ved middagstid. Vi gik ind i byen og fandt en park, hvor vi sad og slappede af og nød det perfekte vejr, som det nu engang var.

Men vi skulle videre, vi skulle hen til Vänern, som er den største sø i Europa (Eller, der er 2 i Rusland som er større, men er Rusland virkelig Europa??). Her fandt vi et sted med en lille strand, hvor vi slog vores telt op, midt ude i ingenting. Derefter lavede vi mad på vores lille gasblus, fik gået rundt og udforsket området, inden solen gik ned.

Første nat hvor camping udstyret skulle prøves af. Mit liggeunderlag puster sig selv op, og min sovepose var sååå dejlig. Så kæmpe succes.

 

Så er er vi på rigtigt på roadtrip

Dagen efter kørte vi videre langs den store sø Vänern. Vi gik rundt i naturen, hvor vi blandt andet så en snog, jeg fik endelig taget et billede af en gul sommerfugl, som jeg har jeg jagtet jeg ved ikke hvor længe. Derudover blev aftenen brugt på mad, fotografering af solnedgangen og nattehimlen i Sverige.

Turen var nu kommet til Stockholm. Igen er vi ikke de store bymennesker, men jeg skrev alligevel til min makker Robert som jeg havde mødt på Hawaii, da han er fra området, og hørte hvad vi kunne lave. Han svarede at han faktisk også var flyttet tilbage til Stockholm, efter at have boet de sidste 4 år i San Fransisco, så vi aftaltes lige at mødes over en øl… Som blev til mange øl, og så var den dag faktisk forbi!

Jeg var kommet fin nok tid hjem i seng, og havde fået sovet en masse timer følte jeg mig klar til at køre lidt. Jeg endte med at sidde 7 timer bag rattet, da vi ville tæt på Østersund og op nordpå. Her fandt vi igen et sted lige ved siden af vandet, hvor vi valgte at slå teltet op og få lavet noget lækkert aftensmad.

Dagen efter lavede vi et lille hike på små 14km, der hed Forsaleden. Forholdsvis let hike, uden de store bakker og bjerge. Inden vi tog tilbage, var der kommet utrolig mange mennesker ved parkeringspladsen, da vejret var perfekt og der var en perfekt sø, med en masse klipper man kunne springe ud fra. Så det gjorde vi da også lige. Derefter kørte vi til Ristafallet, som var et ret flot vandfald. Derudover var det en campground med faciliteter, så vi kunne rent faktisk få et dejligt var bad og oplade kameraer og diverse andre ting.

Så var de tid til at køre til Norge. Igen havde vi en 8 timer lang dag foran os i bilen, mest fordi de 2 efterfølgende dage skulle være perfekte, og derefter begyndte at regne i Jotunheimen Nationalpark området. Så vi bed i det sure æble, og brugte en hel dag i bilen igen. Vi fandt en lille campground der hed Sjodalen, hvor vi skulle tilbringe de næste 3 dage.

Så skulle der hikes rigtigt. Dagen skulle bruges på et hike der hedder Besseggen. Besseggen er en 17km lang vandretur i bjergene, og faktisk det mest berømte tur i Norge. Vi startede ved 8.40 tiden, og skulle bare være i den anden ende ved 16.20, eller gå 4 timer hjem langs vandet.

Vi kom til at tage en forkert vej på et tidspunkt (skiltningen var virkelig ikke særlig god), hvilket endte med en detour på en times tid. Når man går meget op ad, er det virkelig langt for ens trætte ben.

Vi gik tilbage, fandt så den rigtige vej (sådan da, vi klatrede rundt på nogle klipper for at komme op til det rigtige sted), og kom så videre. Hele turen gik langs en kæmpe sø, så der var en sublim udsigt hele turen igennem. Vi var ved færgen omkring 15.40, så vi slap for at gå de 3-4 timer tilbage, hvilket mine små stakkels knæ nok var glade for.

 

Dagen efter havde vi planlagt et forholdsvis kort hike, da vi alle var ret mærkede fra dagen før. Men jeg satte mig ned med vores værtinde, og hun fortalte os om mulighederne. Vi endte selvfølgelig med at tage det næsthøjeste bjerg i Norge, Glittertind 2465m (kun 4 meter mindre end det højeste), da vi igen ville udnytte det perfekte vejr. Vi kørte ind i nationalparken, herefter lejede vi mountainbikes og cyklede 8km til Glitterheim. Glitterheim er et sted hvor man kan overnatte, da mange folk nok ikke kan nå det hele på en dag. Derfra går det opad. MEGET. Fra start til slut er der 1km i højdeforskel, så vi fik klatret en masse. Oppe på toppen var der ligeledes en masse sne og utrolig koldt, men vi kom derop.

Turen var mere overskuelig, da man hele tiden kunne se sit mål, og vidste at når man var der, så gik det kun en vej, nemlig ned. På Besseggen var der mange op og nedture, hvilket er hamrende hårdt, så selvom det var et bjerg på 2465 meter, så var det en stille og rolig afslappende tur. Alt i alt tog det 6 timer, fra vi startede til vi var nede igen.

Som vejrudsigten have fortalt os, så skulle vejret ikke blive så godt dagen efter, og vores ben var også ret trætte efter de tidligere dages strabadser, så vi planlagde en slappe af dag, hvor vi kørte til et område, hvor vejret ikke var så slemt, nemlig Geiranger.

Geiranger er en ret kendt turistdestination, da man kan sejle hele vejen derind igennem fjorden. Det er en ting, som ingen af os var særlig meget fan af, så vi fandt en hytte 8km væk, i et dejligt stille og roligt område, hvor vi brugte vores dag på at slappe af.

Dagen efter tog vi et af de sværeste hikes i Geiranger, nemlig Keipane. Turen går fra vandet og op i 1379 meters højde, vel og mærke på små en strækning på små 8 km. De sidste 50 meter var vel og mærke et klatrestykke, på en spids der så ret lodret ud. Men overraskende nok, så stod vi oppe på toppen 4 timer efter, endda med pauser. Oppe på toppen skulle vi selvfølgelig lige have vores sukkerdepoter fyldt op, lavet time-lapse videoer og taget en masse billeder, hvilket tog næsten en times tid.

Som tyngdekræften har vist os flere gange, så går det hurtigt med at komme ned, så faktisk tog turen ned kun små 2 timer, og i alt havde hele turen taget 7 timer med alle pauserne, selvom der står det bør tage 8-10 timer.

Efter Geirager kørte vi mod Jostedalbreen, som er en af de største gletchere i Europa, hvor vi fandt et par steder hvor vi kunne se glecheren komme ned. Et af stederne Nigardsbreen, kunne man endda gå hele vejen hen til den og klatre lidt på den. Okay, der var skilte der skrev man ikke måtte, men vi gjorde det nu alligevel.
Dagen efter skulle vi så på gletchervandring. Desværre fik vejret endelig ramt på mig, og jeg havde fået en semi lungebetændelse, så endte med jeg blev i sengen hele dagen, mens Simon og Andreas hyggede sig med at gå rundt på gletcheren.

Så gik turen mod Bergen, hvor vi lige havde en enkelt overnatning inden vi skulle hente min veninde Kalie fra Canada i lufthavnen. Som sagt så gjort, vi fik hentet hende dagen efter ved 9.30 tiden, og så gik turen ellers mod Trolltunga.

Trolltunga døgnet er et af de mest tossede i mit liv. Vi kom derhen, og pakkede og gjorde klar. Jeg havde min rygtaske med, med mad, kameraudstyr med mere. Derudover en taske med mine tripods, jeg havde en sovepose og en pande spændt fast, og sidst men ikke mindst havde jeg sagt jeg nok skulle bære teltet samtlige 11km, hvilket jeg kom til at fortryde.

Trolltunga er et hike på 22km retur, og en højde forskel på næsten 1km. Det vil sige vi skulle igennem 11km nu. Da det havde regnet var det 11km igennem mudder, stort set hele vejen. Efter 3 timer havde vi kun rykket os 4km, men heldigvis klatret de sværeste bakker. Alt i alt tog det os 6 timer at komme frem, og jeg lover jer mine arme var ødelagte efter at havde båret teltet med alt udstyr. Derudover var der overraskende meget sne deroppe, men vi fandt en lille grøn plet og slog vores telt op.

Andreas og Simon gad ikke slæbe en masse mad med, så jeg var stædig (som altid), og have købt nogle steaks, grøntsager og Kalie noget pasta, som vi så begynde at lave på toppen. Fik en del kommentarer på vejen med ”der er nok en der skal have steaks?”, og det var en ting der var helt sikkert. Aldrig har noget smagt bedre.

I løbet af natten fik jeg ikke sovet så meget, Kalie kom direkte fra Amsterdam og havde ikke plads til alt muligt udstyr, så jeg havde sagt vi bare kunne dele min sovepose og liggeunderlag. Der var jo slet ikke nok plads, så selv med 5 lag tøj på, endte jeg med at få 1-2 timers søvn, da jeg frøs hele natten. Og Gentleman som jeg er, vil jeg jo aldrig lade en pige skulle sove på græs og sten og fryse, så der var ingen vej udenom.

Morgenen efter fik vi så taget billeder af Trolltunga, som er en klippe med en fantastisk udsigt ud over fjorden. Der var 6 telte der havde campet på toppen, så der var rig mulighed for at få taget nogle gode billeder derude, uden en masse folk. All worth it!

Turen ned gik overraskende nemt, efter 2.15 timer havde vi allerede tilbage lagt de første 7km, og vi valgte at tage en forladt jernbane ned i stedet for alt det mudder. Efter vi er kommet mere end halvvejs, finder vi ud af hvorfor den er forladt. Den er simpelthen knækket over nogle steder, og de er i gang med at bygge en vej op nogle steder. Så vi måtte efter bedste evne, rapelle ned nogle steder, glide ned på skinnerne andre og ellers klatre så godt som vi nu kunne. Til sidst kom vi så til stedet, hvor de byggede en vej. En venlig kranfører lod os gå forbi og efter 20 minutter var vi helt nede på parkeringspladsen. HVILKET DØGN!

Vi kørte derefter mod vores næste destination Kjeragbolten. På vejen fandt vi en camping plads med hytter, hvor vi valgte at sove, eftersom det skulle regne ret kraftigt, og vi alle godt kunne bruge en god nats søvn.

Dagen efter tog vi så til Kjeragbolten, som er et hike på små 12km. Det tog os kun 4 timer i alt, selv med kamerapauser og spisepauser. Måske fordi det regnede ret meget, det skal jeg ikke kunne sige. Kjeragbolten er for resten en sten der er placeret mellem 2 klippeblokke, og falder du ned er der 1km direkte ned til jorden. Men i kender mig, det skulle da ikke holde mig fra at lave et hoppebillede på den våde sten, som i kan se i galleriet. Der var nogle søde piger deroppe, tror de havde højde skræk, da de var ved at få et hjertestop efter jeg lavede hoppet :p.

Nu gik turen så mod vores sidste destination, nemlig Preikestolen. Vejret skulle dog være elendigt, så vi tog lige en fridag og slappede af, inden vi ville lave det hilke.

Så nærmede vi os afslutningen på vores lille roadtrip. Vi sluttede af med at hike Preikestolen. Preikestolen er nok en af de mest kendte hikes i Norge for danskere, da det er let tilgængeligt og man får en udsigt. For os var det lidt en skuffende afslutning, godt nok var vi de eneste deroppe, da vi stod op ret tidligt og var på toppen ved 8.00. Men på toppen var der flasker, skrald, kæmpe net man kunne klatre på (går ud fra det er en dagaktivitet), som ødelagde stemningen oppe på toppen. Hiket er 4km og stiger med 300 meter, så i forhold til de andre, var det jo ingenting. Vi var på toppen efter en time, og turen ned tog cirka 35 minutter.

Da vi så endelig kom ned var der ellers kommet tourbusser, biler og alt andre med hjul, så tror vi mødte 100 mennesker på vejen ned, og yderligere 100 på parkeringspladsen. Så selvom det ikke var det mest imponerende hike, så nåede vi trods alt at have det for os selv i en halv times tid ;D.

Efter hiket tog vi tilbage til vores hytte, tog et bad og fik pakket vores ting. Derefter kørte vi til Stavanger hvor Kalie skulle med en bus tilbage til Bergen, og derefter et fly tilbage til Canada. Da vi var ret tidligt på den, kunne hun åbenbart tage en færge 3 timer før, hvilket gjorde at vi kunne køre hele vejen til Kristiansand. Vi ombookede derefter vores færge, så vi kunne komme hjem en dag før, fandt en hytte nydt den sidste aften i Norge. Færgen mod mit dejlige fædreland gik omkring 8.00, og små 3 timer og 15 minutter efter var vi hjemme.

Aldrig før har jeg på så kort tid, set så megen smuk natur, gået så mange kilometer, og gået op og ned af bjerge så mange gange. Helt perfekt tur!

 

Morten Toft Holm

Morten Toft Holm er en eventyrlysten nørd, der skriver lidt om sit liv og sine rejser herinde. Jeg er svært glad for at tage billeder, som du også kan se herinde. Jeg er Rescue Diver, og elsker verden under havets overflade. Skriv en kommentar herunder, hvis du har ris/ros eller spørgsmål til mig. ;)

Læs også

Island 2017

Galapagos 2016

LEAVE A COMMENT

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Om mig

Morten Toft Holm

Morten Toft Holm

Velkommen til min blog. Omhandler primært mine rejseoplevelser, men også billeder og photoshop tutorials.

Find mig her

Seneste indlæg

Island 2017

September 24, 2017

Galapagos 2016

June 19, 2016

Kommentarer

    Instagram

    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram
    Instagram